Hej med dig og velkommen!

Lidt mere end bare yoga…

Jeg underviser yogaen, så den modificeres til at være funktionel og baseret på videnskabelige principper - uden at fjerne magien fra yoga.

Hvis du elsker bevægelse og ikke har noget imod en halvdårlig joke i ny og næ, er du kommet til den rette! Mine yogaklasser guides med rolige, sikre og grundige instruktioner, ofte med en legende tilgang. 

Min undervisning tager en interdisciplinær tilgang og forståelse af yoga i forhold til moderne bevægelsesvidenskab. Forståelse for kroppens biomekanik, anatomi og fysiologi er rygraden i undervisningen, men med yogaen som anker.

Jeg ønsker at du som yogaelev bevæger dig tilbage til din krop og mærker, hvordan alle dele passer sammen, og hvor godt de har det, når de arbejder optimalt. Dermed (for)bliver kroppen mobil, stabil og stærk - og man undgår slid, smerte og nedbrydende bevægelser.

Mine klasser er dynamiske og underholdende. Desuden dedikerer jeg også tid til at nørde den sidste nye viden om anatomi og bevægelse fra forskningen. Det er ikke altid en helt almindelig yogaklasse, men du vil stadigvæk gå fra undervisningen med en følelse af blive version 2.0 af dig selv.​

Min stil – udfordrende, uddannende og omfavnende
Min vibe – legesyg specialist med en spirituel side
Min mission – mulighed for at hjælpe sig selv (og lidt muskelømhed)

Jeg elsker at videregive evnen til at være helt bevidst om vores krop, sind, vaner og ikke mindst muligheder - man har et valg

Jeg har dyrket koreansk kampkunst/kampsport (Shinson Hapkido) i 21 år, samt undervist børn og voksne i mere end 14 år. Store dele af yogaen (fx asanas, meditation og livsfilosofi) overlappede med kampkunsten og jeg følte en naturlig forbindelse mellem de to, hvilket første til min første yogalæreruddannelse. 

For mig er yogaen blandet andet et redskab til at holde mig fri for unødig stress og smerte - gøre mig robust og genskabe balance. Både efter de mere ekstreme bevægelser fra fx kampsporten, men også fra dagligdagens travlhed og stillesiddende, ensformige arbejde.

Jeg ser yoga som et let tilgængeligt værktøj og redskab, der kan lokalisere kroppen- og sindets blinde pletter, og få klargjort dem til de udfordinger man måtte møde.

Foruden yoga og kampkunst er jeg PhD i (evolutions)biolog, underviser og forskningsformidler ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.


Jeg underviser funktionel yoga

Læs mere om hvad funktionel yoga er og hvad det kan gøre for dig.