Hypermobilitet og yoga?

Yoga er for alle - siger vi. Men giver den måde vi underviser på (eller undervises på, som elev) mening i forhold til det man i dag ved om hypermobilitet (HM)?

Cirka en 1/3 af befolkningen lander et sted på hypermobilitetens spektrum. Samtidig glorificeres ekstrem fleksibilitet og yoga tiltrækker derfor et stort antal elever der selv er hypermobile, hvilket giver anledning til at opfattelse at “jeg er ikke smidig nok til yoga” 🙅🏽‍♂️

Hypermobilitet kan sagtens have mange fordele, hvis man fx er musiker/svømmer/gymnast/danser/dyrker kampsport og så videre - se bare på deltagerne i fx OL mange sportsgrene 🥇🥈


Derfor ser jeg også hypermobilitet lidt som en superpower, man skal lærer at forholde sig til og kontrollere, så det ikke går galt, man skader sig selv, eller andre som underviser. Ligesom alle superhelte film - se bl.a. Jean Grey i X-Men der er SÅ kraftfuld og næsten slår alle omkuld indtil hun forstå at tøjle sine evner 💃🏼

Hvad er hypermobilitet?

Hypermobilitet er en ‘spektrumlidelse’ - hvilket betyder, at den kan påvirke alt fra een lillefinger til hvert eneste led i kroppen. Dog er det er ikke kun led, der er ramt… For nogle mennesker er det alt væv i kroppen, der er opbygget fra kollagen - foruden sener og ledbånd er det fx også blodkar og tarmsystem. At være hypermobil betyder helt konkret, at der er en afvigelse i den process der danner kollagen i kroppen. Hvilket resulterer i, at nogle kæmper med POTS, angst, maveproblemer, udkørthed og nedsat kropsbevidshed/proprioception, som følge af kollagen-afvigelsen. Ikke alle, er nødvendigvis meget smidige, men oplever associerede symptomer. (og mange af disse symptomer er ligepræcis derfor man går til yoga i første omgang!).

Skal man ikke bare ‘mikrobøje’ for at undgå slid og overstrakte led?

Et eksempel på en instruktion der ikke altid hjælper som forventet. Intentionen er “at undgå at stresse ledet”, men i sig selv giver det sjældent ledet information, støtte eller stabilitet ☹️

Vi ønsker at skabe muskulær spænding for at skabe stabilitet og kropsbevidshed (=bedre proprioception), for at holde os væk fra de dybe stræk der kan slide eller give smerter. Et mikrobøj lærer ikke krop/nervesystem at flytte vægten væk fra leddet og fordele den til omkringliggende muskler for støtte/aflastning - det er som at ‘tisse i bukserne’ kan man sige!

Derudover foregår rigtig meget yoga i yderpositionerne og med hele kroppens vægt på led, ledbånd og sener, som i forvejen er udfordret i at holde dig sammen - både yin og yang stile. Dertil vil vores over-bevægelige led ofte tage det meste af bevægelsen, frem for at lade musklerne gøre arbejdet - hvilket kan resultere i at man stadigvæk føler sig stiv selvom benet eller armen kan svinge hele vejene rundt…💃🏼 Her vil man have mega meget gavn af at omorganisere, hvordan man udfører hver stilling, for at øge kroppens proprioception omkring ledene - og endda er aktive eller styrker sig selv i yderpositionerne.

Det er ikke den type råd, yogalærere typisk giver deres yogaelever. Nu er det mest bare ‘bak lidt ud, bøj lidt i armene, hold igen’ - hold da op hvor har jeg fået nogle tosset råd en gang i mellem, som jeg nu kan se slet ikke giver mening…!

Det er ikke en bæredygtig måde at lave yoga på, hvis man ønsker at forblive skade- og smertefri på langt sigt. Det er heldigvis nemt at modificere stillingerne med lidt viden om stræk-typer og biomekanik, så de faktisk gør gavn!

Lærer man at forstå, hvordan man forholder sig til sin hypermobilitet, kan den blive din ven, og det ér muligt at nyde godt af fordelene som yoga og træning har, mange år endnu! Så yoga bliver for ALLE 🥳

Ligesom Jean Grey, der er den stærkeste af alle X-Men i sidste ende ✨💪🏽 (min favorit, hvis det ikke er tydeligt :D) 

Vil du høre mere og lære bæredygtige teknikker?

Kom til min 3-timers WORKSHOP 12/2

Booke din plads HER og læs mere

Forrige
Forrige

dine led har brug for bevægelse - ikke udstrækning