motivation følger handling: man bliver det man gør…

Den der følelse af træthed, svaghed eller smerte vil få mange (forståeligt nok) til at føle sig sårbar og tit undgå yderligere fysisk aktivitet. Mange sigter efter at ‘få det bedre' og først derefter begynde at bevæge sig/træne. Men det er ikke sådan den menneskelige fysiologi og biologi fungerer - og det kan for nogen være en hjælp at vide hvordan menneskets biologi hænger sammen! 

Ligeså skadeligt, som det kan være at kaste sig fra 0-100, er det at forblive på 0…. Langvarig hvile svækker os. På samme måde som en træning (/belastning) af en forkerte størrelse eller mængde, også kan munde ud i en form for skade. Men passende type/dosering/hyppighed af træning styrker og vedligeholder! 

Hvorfor styrkes vi når vi belastes??

Det lyder næsten underligt at man skal belaste for at gøre noget godt… men her kommer en biologisk og fysiologisk forklaring: 

Når vævene i kroppen udsættes for en eller anden form for stress (for eksempel gennem træning) laves der tilpasninger, der gør, at kroppen bliver bedre til at modstå den specifikke form for stress i fremtiden (dvs. vores væv bliver stærkere og mere modstandsdygtige). 

Netop fordi kroppen består af levende væv og celler (= biologi) vil det betyde at vi hele tiden udvikler/tilpasser os til det vi gør. Og derved vil træning og bevægelse kunne styrke knogler, sener, ledbånd og muskler. Det omtales ofte som SAID-princippet (Specific Adaptation to Imposed Demands) og betyder basalt set at kroppen altid bliver bedre til præcis det, du praktiserer. (Fun fact: det samme hælder også til modstandsdygtighed overfor metal stress…)

stive væv er faktisk positivt

…Også selvom vi generelt fortælles det modsatte af medier, yogalærer, naboen etc.. Faktisk er det ekstra meget en fordel for de hypermobile sener og ledbånd (der har en tendens til at være liiiige at være det blødere og mere strækbare) at en belastning (eller træning) der opretholder eller forbedrer vores vævs stivhed. NB: biomekanisk set er stivhed en god egenskab, som gør vores væv bedre i stand til at bevæge kroppen. (Stivhed, som i “jeg føler mig stiv som et bræt” er noget helt andet og er et output fra det autonome nervesystem der prøver at passe på os fordi vi er svage/ustabile eller lignende - det må komme i en anden post :-) ). 

Belastning er nødvendig for både at vedligeholde og forbedre styrke/stivheden af vores væv. Og et langsomt og stabilt ‘tempo’, vil holde dig i fremgang og uden skader.

Vi kan ikke hvile os til stærkere væv

Vi kan ikke hvile os til stærkere væv. (Her siger jeg ikke at restitution ikke er vigtigt etc.. men det giver dig bare ikke stærke væv med høj kapacitet til leg og spas) 

Hvis vores væv ikke får tilstrækkelig udfordring/stress, vil der ikke være nogen tilpasning, og hvis der er for meget stress, i forhold til den nuværende kapacitet/styrke af vævene, kan det ende med skade. Det handler om the sweet-spot.

Grundreglen er man gradvist skal blive ved med at udvikle sværheden af sin træning, uden at blive skadet eller for udmattet (det er hér hvile er super vigtigt for at restituere). 

Lige meget om man er hypermobil eller ej er det det samme biologiske princip vi er underlagt og samme fremgangsmåde ud af følelsen af træthed, svaghed eller smerte. Fremgangsmåden skal blot modificeres fra person til person.

Typisk MRI scan af en 40-årig mandlig atlet vs. stillsiddende mand vs. en 70-årig(!) atlet. Det er tydeligt at se hvor stor betydning træning har!

Wroblewski AP, Amati F, Smiley MA, Goodpaster B, Wright V. Chronic exercise preserves lean muscle mass in masters athletes. Phys Sportsmed. 2011 Sep;39(3):172-8. doi: 10.3810/psm.2011.09.1933. PMID: 22030953.

Forrige
Forrige

Hvorfor er biomekanik og vævsbiologi vigtig viden i yoga?

Næste
Næste

dine led har brug for bevægelse - ikke udstrækning